Danseundervisning

Sambaskolen Carioca tilbyder danseundervisning til alle interesserede.

Hver søndag i tidsrummet kl. 15.30-17.30 er der danseundervisning i Carioca samba - Rio style. 

Meire de Oliveira underviser både kvinder og mænd i Carioca sambateknik, og fokuserer meget på positionering af arme, brug af hofter, og hvordan man præsenterer sig bedst på scenen.

For blive en del af Meires dansehold skal du blot være medlem af Carioca og betale kontingent. Undervisningen foregår i sambaskolens lokaler, Quadra, på Kapelvej 44 på Nørrebro. Ofte vil undervisningen finde sted i danselokalerne i hovedbygningen på hhv. 2. og 3. sal. Dele af undervisningen foregår sammen med Bateria Tijolo Quente (musikerne), der øver i salen, som ligger i gården.

En typisk søndagsøver for deltagere i danseundervisningen ser således ud:

Kl. 15.00-15.30:
Frivillig opvarmning. Kom forbi og få varmet godt op og strukket ud, inden undervisningen begynder.

Kl. 15.30-17.30:
Undervisning med Meire de Oliveira i Carioca Samba-stil.

Kl. 17.30
Cariocas køkken serverer aftensmad som kan købes billigt i Boteco da Carioca, Cariocas egen bar. Her mødes vi alle til fællesspisning under hyggelige og afslappede former.

Kl. 20.00
Baren og køkkenet lukker.

Vil du deltage er du velkommen til at kigge forbi uanmeldt. Du kan også sende en mail til: info@sambaskolencarioca.dk

Tilmelding og betaling

  
Hvis du beslutter dig for at blive medlem af Sambaskolen Carioca skal du udfylde vores indmeldelsesformular. Når du har gjort det kommer du med på vores mailingliste.
 
 
 
BOTECO DA CARIOCA (fællespisning)
Vi bestræber os på at lave fællesmad hver søndag fra kl. 17.30.
Der er ikke noget, som binder folk sammen og får dem til at blive menneskelige, som et måltid mad. Vi skal alle have noget at spise ind imellem, og især efter en god øver. Men med så meget andet, så laver maden ikke sig selv, og vi har sat os for at kunne servere et måltid mad efter øvning hver søndag.
 
Har du lyst til at være en del af vores køkken, så kontakt: info@sambaskolencarioca.dk, eller kom forbi en søndag eftermiddag efter kl. 15.00 og få en snak om opgaven.