Bateria Tijolo Quente - Sambaskolens musikere

 
 
Bateria Tijolo Quente er lyden af sambaskolens pulserende hjerte.

Bateria Tijolo Quente øver om søndagen mellem kl. 15.30-17.30

Som musiker i Bateria Tijolo Quente forventes det, at du spiller 1 instrument indenfor den klassiske samba genre. Det er en fordel, hvis du har kendskab til forskellige variationer fra sambaskolerne i Rio, men ellers lærer du hurtigt skolernes særegne swing og breaks. Det forventes, at du deltager i søndagsøveren, og/eller du øver dig hjemmefra.

Vi har kun interesse i, at du kommer på et tilfredsstillende niveau og vil gøre meget for at hjælpe dig godt på vej.

Har du lyst til at komme forbi til en øver er du velkommen - du kan evt. sende en mail til: info@sambaskolencarioca.dk

Teknisk øver (om søndagen kl. 14.00-15.00)

I denne øver lærer du grundlæggende stikteknik, sambarytmer og figurer på et udvalgt instrument.

Her fokuserer vi også på særlig instrumentgruppe, stilart, swing eller break og der bliver gået i detaljer med hver enkelt instrumentgruppe.

Underviseren hjælper dig med at finde det rette sambainstrument. Du lærer noget om sambarytmer og det specielle swing der er i samba og de mest almindelige breaks bliver gennemgået.

Undervisningen tilpasses til hver enkelt musiker og har du erfaren med at spille samba og blot trænger til at få finpudset din teknik og få nye tricks er du også velkommen.

Undervisningen varetages primært af vores Mestre de Bateria - Marquinho Da Dona Geralda.


Bateria Tijolo Quente øver 
(om søndagen kl. 15.30-17.30)

I dette tidsrum spiller det samlede bateria. Vi spiller kendte rytmer, breaks og stilarter eller indlærer nyt stof.
Stilarterne er Samba, Samba Funk, Samba de Roda, Afro, Maracatú, Samba Reggae, m.fl.
Der kan være sangere der deltager på øvere hvor vi spiller egne eller andres samba enredos.

Ofte vil danserne slutte til i salen hvor vi øver og træne deres trin og koreografier.

Undervisningen varetages primært af vores Mestre de Bateria -
Marquinho Da Dona Geralda.

Boteco da Carioca (fællesspisning fra kl 17.30)

Øveren slutter med fællesspisning, hvor der serveres en gryderet, og man kan købe øl eller vand til maden. Samtidig kan vi få snakket og hygget, og få afklaret forskellige spørgsmål.

 
 
 
Deltagelse, tilmelding, indmeldelse og betaling
 
 
Du er velkommen til at dukke uanmeldt op til en prøvetime, men det er bedst at melde sin ankomst, så vi kan give besked hvis der er ændringer.
Du kan kontakte os ved at sende en mail: info@sambaskolencarioca.dk
 
Når du beslutter dig for at fortsætte hos Sambaskolen Carioca skal du udfylde vores indmeldelsesformular. Når du har gjort det kommer du med på vores mailingliste.
 
 
 
BOTECO DA CARIOCA (fællespisning)
Vi bestræber os på at lave fællesmad hver søndag fra kl. 17.30.
Der er ikke noget, som binder folk sammen og får dem til at blive menneskelige, som et måltid mad. Vi skal alle have noget at spise ind imellem, og især efter en god øver. Men med så meget andet, så laver maden ikke sig selv, og vi har sat os for at kunne servere et måltid mad efter øvning hver søndag.
 
Har du lyst til at være en del af vores køkken, så kontakt: info@sambaskolencarioca.dk, eller kom forbi en søndag eftermiddag efter kl. 15.00 og få en snak om opgaven.